Information til elever, der starter efter ferien. Vi glæder os til at se jer :-)

Velkommen til Nørresundby Gymnasium og HF

Bliv elev

Skal du starte efter sommerferien?
svar på det meste omkring din skolestart.

Ud i Europa
NGHF er blevet akkrediteret som Erasmus-skole

STORT TILLYKKE TIL ÅRETS DIMITTENDER :-)

Nørresundby er tættere på Aalborg, end du tror!

Tænker du på at tage en STX eller HF på et gymnasium i Aalborg, så skal du overveje Nørresundby Gymnasium & HF. Det er relativt let at komme hertil med bus og tog, hvis du ikke lige bor i et af de områder, hvor vores skolebusser kører. Ruterne 1, 6, 13, 42, 72, 73, 74, 973 og 974 har alle stoppesteder ganske få minutters gang fra gymnasiet. Så uanset om du kommer fra Aalborg eller fra dele af Vendsyssel, er det let at komme til Nørresundby.

Hverken for stort eller for lille

Vi synes selv, vi har en god størrelse, når vi sammenligner os med de andre skoler i Aalborg – og Nordjylland for den sags skyld. Vi er ikke så små, at du ikke kan få opfyldt dine valgfagsønsker og vi er ikke så store, at du drukner i mængden.

Mange valgfag

I skoleåret 2020/21 oprettede vi for 2.g’erne hold i mere end 10 forskellige valgfag. For os er det vigtigt, at så mange som muligt får opfyldt deres ønsker om valgfag, da vi ved, at det betyder meget for dig som elev. Så spørg altid ind til oprettede valgfag, når du er til orienteringsaften – enten hos os eller et andet gymnasium i Aalborg eller i Nordjylland. Der kan være stor forskel på, hvor mange valgfag der tilbydes, og hvor mange der oprettes.

Beliggenhed med mange fordele

Vores beliggenhed gør det nemt for os at benytte de mange gode tilbud, som Nordjyllands hovedstad har. Vi har flere gange besøgt Aalborg Portland (kemi), Zoologisk have (biologi), Aalborg Teater (drama), Musikkens Hus (musik), Nordkraft (dansk & mediefag) for at nævne nogle af dem. Det betyder, at der ikke skal afsættes en hel dag til en ekskursion, men at vi ofte kan nøjes med nogle timer. For dig som elev betyder det, at du ikke skal indhente timer på et senere tidspunkt.